Med en behandling i Holistisk Kropsterapi får du en behandling tilpasset det dig og din krop har brug for. Da jeg fortsat er under uddannelse, vil hovedfokus for behandlingens metode måske ændre sig, men dette vil altid være i samarbejde med dig, da jeg arbejder med nervesystemet i centrum.
I Holistisk Kropsterapi ses nervesystemet som udgangspunkt for, at forandring kan finde sted. Det er derfor vigtigt for mig, at du først og fremmest føler dig tryg i mine hænder for at kunne støttes i din rejse i at heale og skabe balance i dig selv.
For at støtte op om dette, består en behandling i Holistisk Kropsterapi af forskellige værktøjer, der i takt med min uddannelse vil udvikle sig. Behandlingerne består som regel af et miks af flere af disse metoder; akupressur, zoneterapi, coaching, fascie tuning og unwinding, organbaseret massage, cupping og kranio sakral terapi.
Holistisk Kropsterapi er en behandlingsform, der oftest skaber forandring over tid, da et fleksibelt nervesystem ikke bygges på én behandling. Jeg vil derfor altid anbefale dig at komme igen for den optimale støtte til dit nervesystem og den forandring, et fleksibelt nervesystem kan skabe både fysisk og mentalt.