I hjertet af Østerbro har jeg skabt et intimt og eksklusivt studio, hvor kvalitet, nærvær og faglighed går hånd i hånd. Hos Linea Studio handler det om mere end bare træning - det handler om at skabe forbindelse til kroppen.
Vores tilgang er helhedsorienteret og bygger på evidensbaseret viden - herunder fysioterapeutisk indsigt - som sikrer, at du træner sikkert, effektivt og med respekt for din krops individuelle behov.
Vi prioriterer små hold og personlig vejledning, så du får den tid og opmærksomhed, der sikrer, at træningen tilpasses præcist efter dine behov og mål. Vi kombinerer det bedste fra træningsverdenen med en holistisk forståelse af, hvordan krop, sind og livsstil hænger sammen.
Uanset om du er nybegynder, i genoptræning eller ønsker at styrke din krop, byder vi dig varmt velkommen.
Ejer, fysioterapeut & cert. reformerinstruktør
Jeg er fysioterapeut og certificeret reformer-instruktør med en passion for at kombinere evidensbaseret faglighed med en helhedsorienteret tilgang til træning og velvære.
Jeg arbejder med at skabe personlig og nærværende vejledning, hvor fokus er på at tilpasse træningen til dig og din krops unikke behov. For mig handler træning ikke kun om styrke og teknik, men også om balance, kropsbevidsthed og mental ro.
I Linea Studio ønsker jeg at give dig en tryg og inspirerende ramme, hvor du kan opbygge styrke, finde indre ro og skabe varig forandring.
Cert. yogalærer, stud. sygeplejerske & stud. naturopath i biologisk medicin
Jeg arbejder med at skabe rolige, trygge og sanselige rammer, hvor du kan finde ro, mærke dig selv og skabe balance – fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.
Min tilgang er helhedsorienteret og forankret i både evidensbaseret viden og en dyb respekt for kroppens naturlige rytme. Med baggrund i yoga, zoneterapi, sygepleje og naturopati forener jeg det faglige med det intuitive for at møde dig netop dér, hvor du er.
Mit fokus er at støtte dig i at opbygge kropsbevidsthed, ære dine behov og skabe en hverdag med mere nærvær og indre ro.
Hos mig handler det ikke om at præstere – men om at vende hjem til dig selv.
Cert. Living Yolates & Dancing Yolates instruktør. Holistisk kropsterapeut studerende.
Jeg arbejder med at skabe rum, hvor du føler dig fri og tryg til at udtrykke den, du er – med alt det indebærer.
Min arbejdsmetode er forankret i faglig viden om kroppen, nervesystemet og diverse arbejdsmetoder i kombination med nysgerrighed på, hvad der gør dig til det unikke mennesker, du er i dag. Min arbejdsmetode er holistisk, fordi jeg gentagne gange har erfaret, at vores krop reagerer på vores tanker og oplevelser.
Hos mig er det altid dig, der er i fokus og jeg arbejder med at skabe et rum, hvor du føler dig fri og tryg til at udtrykke dette, så du forhåbentligt får mod på også at gøre det i den virkelige verden.