Yoga mats arranged in a circle around white exercise balls and foam blocks in a softly lit studio with light-colored walls and wooden flooring.

Matwork er klassisk Pilates på måtte, hvor vi arbejder med hele kroppen. Vi bruger både egen kropsvægt og små redskaber som håndvægte, ankelvægte og små bolde for at skabe variation og dybde.

Fokus er særligt på vores core (mave, ryg, bækkenbund og mellemgulv), som giver stabilitet, balance og et stærkt fundament for al bevægelse. Samtidig styrkes resten af kroppen, og smidigheden øges, så du får en sund og naturlig kropsholdning.

Øvelserne udføres i et roligt flow med koncentration og præcision. Du guides til at bruge åndedrættet aktivt, hvilket skaber både nærvær og kropsbevidsthed.

De små hold giver plads til individuel opmærksomhed og hands-on korrektion, så du får mest muligt ud af hver session.

Hver time afsluttes med åndedrætsøvelser, som hjælper dig med at lande i kroppen og finde en dybere indre ro.

Signature-style text reading 'Polates matworks'